Historien

Håndlavede smykker fra Kenya

Hver perle er håndlavet, håndmalet og brændt ved ca. 1.200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya. Mange års erfaring med glasurer, brænding og design gør hvert enkelt smykke særdeles smukt og unikt.

Grundlæggeren af Kazuri, Lady Susan Wood (1918-2005) er født i en lille landsby i Afrika. Hendes forældre var fra England, men bosat i Kenya. Susan Wood tog til England og fik sin grunduddannelse og i 1947 kom hun sammen med sin mand Michael Wood, tilbage til Kenya. De var begge to kreative og visionære personer og Michael Wood er grundlæggeren af organisationen AMREF, Øst Afrikas Flyvende Doktor Service. 

Keramikværksted på Karen Blixens kaffefarm

I 1975 startede Lady Susan Wood sammen med to kvinder fra lokalområdet et lille keramikværksted bagerst i sin have. Værkstedet ligger det samme sted i dag, ved foden af Ngong Hills, på Karen Blixens nedlagte kaffefarm, meget nær Karen Blixens hus, udenfor hovedstaden Nairobi.

Kazuri har gennem årene været under stor udvikling og har i dag ca. 300 kvinder ansat. Kazuri startede som en arbejdsplads for enlige mødre og forsørgere og også i dag er mange enlige mødre ansat. Ved at arbejde i Kazuri er det muligt at forsørge sig selv og deres børn.

Smykker til hele verdenen

Smykker fra Kazuri bliver solgt over hele verdenen og Kazuri Scandinavia er eneforhandler i Norden, Baltikum og Japan.
 

Se videoen om Kazuri